Sur mand

Vi ved nok alle sammen hvor hårdt det kan være, at skulle køre igennem den travle morgentrafik på vej til arbejde. Det kan være noget af det mest frustrerende i verden, og det gør ikke tingene bedre, at det er noget vi skal gennemleve igen og igen, arbejdsdag efter arbejdsdag. Når det endelig bliver weekend slipper vi heller ikke nødvendigvis for det: for hvem gider at blive hjemme hele dagen, når man endelig har fri?

Men hvordan kan det være, at det er så frustrerende at befinde sig i trafikken, og hvorfor har det det med at irritere os til en sådan grad, at vi mister temperamentet og bliver direkte vrede? Hvis vi tænker rent logisk over det, burde vi jo være taknemlige. Er det ikke fantastisk at vi har biler, der kan hjælpe os med at tilvejebringe flere kilometer, uden at blive svedige eller fysisk udmattede? Forestil dig hvis du skulle på arbejde hver evig eneste morgen – ville det ikke være langt hårdere? En hestevogn ville være en smule nemmere end at gå, men stadig langt fra den luksus, som din Renault Espace er i forhold til. Men faktum er, at vi har det med at glemme hvor godt vi har det. Vi sammenligner sjældent med hvor slemme tingene kunne være, og lader i stedet det ideale drømmescenarie være det, vi holder nuet op imod. Men hvorfor egentligt det? I bund og grund er både worst-case situationen, og dine utopiske drømme, ren og skær fiktion, og det giver ikke mening at være sur over at virkeligheden ikke lever op til det du går og forestiller dig inde i dit hoved.

Så for at tage kontrol over dit temperament i trafikken er første skridt at være opmærksom på, at din frustration ikke er over situationen i sig selv. Hvis du kigger isoleret set på din situation, så er den slet ikke så slem. Du sidder i et blødt og rart bilsæde, i en lækker bil med aircondition og store vinduer. Uanset hvor meget trafik der er, så bevæger du dig stadig hurtigere frem imod arbejdet, end du ville kunne uden en bil. Alt går reelt fremragende! Det er først når du begynder at lave urealistiske sammenligninger med opdigtede scenarier, at utilfredsheden begynder at melde sig. Så lad være med det! Det er fint nok at overveje om der er måder din transport kunne gøres bedre på: men når du har tænkt disse tanker, så skal du enten tage handling på dem (for eksempel: køb en ny bil med bedre affjedring, hvis turen er ubehagelig lige nu), eller glemme dem hvis du ikke kan eller vil gøre noget ved det. Hvis du kan ændre på situationen, så kan du tage handling, og så er der ikke noget at brokke sig over. Hvis du ikke kan ændre på det, så må du bare acceptere virkeligheden som den er, for dit brok vil alligevel ikke ændre på noget.